Seniorrådets møde kalender, dagsordener og referater.
Seniorrådets ordinære møder afholdes sædvanligvis på torsdage før Social- og Seniorudvalgets ordinære møder, som er placeret på mandage. Seniorrådets møder afholdes i Aktivhuset Selmersbo eller undtagelsesvis på Teams.
Referat af møde i Seniorrådet onsdag 4. december 2024
Deltagere: Steen Andersen, Hanne Wendt og Anne Ehrenreich (referent)
Mødested: Sømandshvilevej 7, 2960 Rungsted Kyst
Mødet begyndte kl. 17 og sluttede kl. 20.00
Dagsorden:
Godkendelse af dagsorden.
Godkendt
Godkendelse af referat fra sidste SR-møde d. 13. november 2024
Godkendt
Meddelelser
Orientering om Seniorrådets besøg i Århus kommunes udstilling på DokkX (Velfærdsteknologi som bofælle) den 26. november 2024 med store som små hjælpemidler til at gøre hverdagen nemmere for både børn og voksne.
Orientering om Seniorrådets deltagelse i Danske Ældreråds konference i Vingsted den 27. november 2024 som havde fokus på gennemførelsen af sundhedsreformen.
Seniorrådets møde med Annette Wiencken og Jan Dehn den 12. december 2024 udsættes til efter mødet i Social- og Seniorudvalget den 6. januar 2025.
Orientering om møde Danske Ældreråd den 5. december 2024 om regeringens beslutning om at omfordele støtten til Danske Ældreråd på 2,4 mio. kr. årligt til de 98 kommuner som bloktilskud. Seniorrådet vil i det nye år nøje følge, at de penge som tildeles Hørsholm Kommune på denne konto øremærkes til Danske Ældreråd – som er beregnet til 0,39% af 2,4 mio. 9.244 kr. indgår i Bloktilskuddet.
Hørsholm Kommune direkte relationer:
Dagsorden for mødet i Social- og Seniorudvalget den 9.december 2024
Orientering om nødkald
Seniorrådet har afgivet høringssvar om responstid, som Seniorrådet vurderer er for lang (30 min.). Seniorrådet vil gerne kende statistikken for responstiden i 2023-24 for at vurdere rimeligheden af responstiden.
Status på budgetaftale 2024
Seniorrådet vil gerne vide, hvor langt kommunen er kommet med udrulningen af dosispakket medicin, herunder hvor mange borgere som har får dosispakket medicin.
Handleplan til håndtering af budgetudfordringerne i Breelteparkens køkken fase 2
Seniorrådet vil gerne kende status for gennemførelsen af handlingsplanen samt resultaterne med den.
Status ældre december 2024
Seniorrådet noterer, at overskridelserne af plejehjemsgarantien er faldet til to.
Siden sidst:
Seniorrådet har siden sit sidste møde den 13. november 2024 deltaget i følgende møder:
Møde i Nordgruppen 12. november 2024
Dialogmøde med Hørsholm Kommunes Social- og Seniorudvalg på Breelteparken den 18. november 2024
Bestyrelsesmøde i Breelteparken den 19. november 2024
Beboer- og Pårørenderåd på Louiselund, den 21. november 2024
Kvartalsmøde med Hørsholm Kommunes sundhedsdirektør, Rikke Bundgaard, den 4. december 2024
Netværksmøde den 4. december 2024
.
Kalender :
Næste møde i Seniorrådet er den 20. januar 2024 kl. 16