Skip til hoved indholdet

Forretningsorden

Se Hørsholm Seniorråds forretningsorden

Forretningsorden

Hørsholm Kommune indkalder til konstitueringsmøde og leder mødet indtil formanden er valgt, hvorefter formanden overtager ledelsen. Formand og næstformand vælges blandt Seniorrådets medlemmer. Kasserer og sekretær vælges blandt Seniorrådets medlemmer. I tilfælde af at formanden og/eller næstformanden senere udtræder, konstituerer Seniorrådet sig på ny.

I øvrigt henvises til samarbejdsaftalen mellem Hørsholm Kommune og Seniorrådet § 4.

Snarest efter konstitueringen og senest på det første ordinære møde skal Seniorrådet foretage opgavefordeling for formand, næstformand, sekretær og kasserer. Desuden skal Seniorrådet vælge de rådsmedlemmer, der skal indgå i regionsældreråd og arbejdsgruppeformænd samt kontaktpersoner til de institutioner og organisationer som Hørsholm Kommune og Hørsholm Seniorråd er fælles om at etablere, og som ligger indenfor Seniorrådets område. 
Seniorrådet konstituerer sig med følgende poster og med de beskrevne opgaver:

Formanden

  1. forbereder, leder og følger op på Seniorrådets møder og tegner Seniorrådet udadtil
  2. koordinerer Seniorrådets og eventuelle arbejdsgruppers arbejde
  3. er medlem af den arbejdsgruppe, som følger kommunens budget og budgetplanlægning
  4. varetager Seniorrådets repræsentative opgaver i forening med de respektive arbejds­gruppeformænd
  5. varetager Seniorrådets indgående post og fordeler kopi til de øvrige medlemmer, hvis relevant
  6. attesterer og godkender regnskabsbilag.

Næstformanden

  1. varetager formandens opgaver i dennes fravær
  2. følger Seniorrådets arbejde særligt aktivt
  3. er medlem af den arbejdsgruppe, som følger kommunens budget og budgetplanlægning

Sekretæren

  1. forbereder sammen med formanden Seniorrådets møder, herunder udformning af dagsorden
  2. tager i referentens fravær referat af møderne
  3. sørger for udsendelse af referaterne
  4. er medlem af den arbejdsgruppe, som følger kommunens budget og budgetplanlægning
  5. sørger for sekretariatsmæssig kontakt til Hørsholm Kommune
  6. sørger for arkivering af Seniorrådets sager.

Kassereren

  1. udarbejder budgetforslag for Seniorrådet.
  2. fremlægger kvartalsopgørelse for Seniorrådet.
  3. administrerer det af Hørsholm Kommune bevilgede rådighedsbeløb til daglige udgifter
  4. Diæter og kørselsbidrag, modtages månedligt fra medlemmerne, og sendes til relevant person i kommunen
  5. udarbejder Seniorrådets regnskab til daglige udgifter til forelæggelse for Seniorrådet
  6. er medlem af den arbejdsgruppe, som følger kommunens budget og budgetplanlægning.

Referenten

  1. tager referat af møderne og sørger via sekretæren for udsendelse

Hørsholm Kommune stiller lokaler, inventar og teknisk udstyr til rådighed uden udgift for Seniorrådet.
Hørsholm Kommune dækker desuden udgifterne til Seniorrådets daglige drift på basis af et godkendt budget udfærdiget af Seniorrådet. Udgifterne er finansieret af Staten.

Der føres et nærmere specificeret regnskab over Seniorrådets daglige indtægter og udgifter.
Regnskabet indsendes til Hørsholm Kommune og revideres.

Kassereren udarbejder i samråd med formanden, næstformanden og sekretæren et budget efter Hørsholm kommunes anvisninger og perioder.

Seniorrådets regnskabsår følger Hørsholm Kommunes regnskabsår, og det reviderede daglige regnskab fremlægges umiddelbart efter revision til godkendelse i Seniorrådet.

Formand og kasserer tegner i fællesskab Hørsholm Seniorråd. Ved formandens eller kassererens forfald indtræder næstformand eller sekretær som tegningsberettigede.

Seniorrådet kan meddele prokura til kassereren til at foretage de sædvanlige og daglige forretninger.

Hørsholm Seniorråd arbejder efter en af Seniorrådet godkendt standarddagsorden, jfr. § 5.
Medlemmerne kan få emner optaget på dagsordenen ved henvendelse til formanden eller sekretæren.
Forslag afleveres så vidt muligt 10 dage før ordinære møders afholdelse for at de kan nå at blive optaget på den dagsorden, der skal udsendes. Emner, der ønskes behandlet, fremsendes i skriftlig form og udsendes sammen med dagsordenen.

Dagsorden for et ordinært møde skal være udsendt til Seniorrådets medlemmer og til Hørsholm Kommune senest 7 dage før mødets afholdelse. Seniorrådet afholder normalt 1 månedligt møde, bortset fra juli måned. Møderne er lukkede. Ekstraordinære møder kan indkaldes, når mindst 3 medlemmer fremsætter begæring herom til formanden.

Alle Seniorrådets afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal blandt Seniorrådets medlemmer.
Seniorrådet er beslutningsdygtigt, når mindst 5 medlemmer er til stede. Udtrædelse af et medlem, vil Seniorrådet være beslutningsdygtigt, når 4 medlemmer er til stede - reduceres Seniorrådet yderligere med et medlem vil det være beslutningsdygtigt med 3 medlemmer til stede.
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Et medlem kan kræve skriftlig afstemning.

Presserende sager forelægges formand eller næstformand til videre behandling. Der orienteres om sådanne sager på førstkommende ordinære møde.

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Godkendelse af referat af seneste møde og eventuel opfølgning
  3. Meddelelser fra formand og øvrige medlemmer
  4. Fremlæggelse af regnskab og budget fra kassereren
  5. Orientering fra Hørsholm Kommune, herunder drøftelse af dagsordenen og referater fra de politiske udvalg
  6. Meddelelser fra arbejdsgruppeformændene
  7. Orientering fra Regionsældreråd, Region Nordgruppen og Danske Ældreråd
  8. Indkomne forslag
  9. Eventuelt.

Over Seniorrådets møder skrives et beslutningsreferat. Referatet sendes til alle Seniorrådets medlemmer Hørsholm Kommune senest 2 dage efter mødet. Til øvrige interessenter, som ikke er medlemmer af Seniorrhdet, udsendes referatet dog kun efter anmodning. Referatet udlægges på Seniorrådets hjemmeside.

Seniorrådet kan nedsætte rådgivende arbejdsgrupper, hvor der foruden medlemmer af Seniorrådet også kan deltage andre borgere. Dersom Seniorrådet vælger at nedsætte en eller flere arbejdsgrupper til at arbejde med særlige enlner, kan disse dog aldrig udtale sig på Seniorrådets vegne.

Seniorrådet har for perioden 1J.2An - 31.12.2024 nedsat arbejdsgrupper, se bilag A

Derudover kan der nedsættes ad hoc arbejdsgrupper.

Seniorrådet har tavshedspligt. Tavshedspligten gælder så længe sagen behandles. Når en sag er afgjort af Kommunalbestyrelsen, kan Seniorrådet offentliggøre sin synspunkter.

Udtalelser og pressemeddelelser fra medlemmer af Seniorrådet skal ske efter samråd med formand eller næstformand.

Seniorrådet sørger for løbende kontakl til Hørsholm Kommune, navnlig for at sørge for løbende dialog og gensidig information og tilrettelæggelse af Seniorrådets kontakier til de politiske udvalg, hvor ældrepolitiske emner behandles.

Senionådet har ifølge lovgivningen pligt til at sende informationer om rådets virke og initiativer indenfor ældreområdet til alle seniorer på 60 år og derover. Det gøres på Seniorrådets hjemmeside, samt i Ugebladet. Herudover udsendes Seniorinformation.

Seniorrådets indgående post modtages af formanden/næstformanden, der sørger for sagemes fordeling. Udgående post underskrives af formanden sammen med formanden for den arbejdsgruppe under hvis område, den pågældende sag hører. Skrivelser vedrørende generelle emner underskrives af formanden og sekretæren i forening. Det praktiske kontormæssige arbejde kan tilrettelægges i
samarbejde med Hørsholm Kommune.

Således vedtaget på Hørsholm Seniorråds møde den 23 august 2013.

Lisbet Schmølker, Steen Fich Andersen, Hanne Wendt Anne Ehrenreich og Jørgen Nielsen

Deltagelse i udvalg og arbejdsgrupper i Hørsholm Kommune

I det følgende angives de arbejdsgrupper, udvalg fr.fr., hvor Seniorrådets medlemmer m.fl. indgår i
samarbejdet med Hørsholm Kommune.

Social- og Seniorudvalget (SSU)
Sports-, sundheds- &Kulturudvalget ( SSK)
Klima- & Miljøudvalget ( veje & belysning??)
De 4 plejehjem: sophilund, Louiselund, Margrethelund & Breelteparken
Hjemmeplejen
SR møde m SSU, efter SSU's-månedlige møde
Aktivitetshusene: Selmersbo & Sophielune

Deltagelse i arbejdsgrupper og udvalg

I det følgende angives de områder og de arbejdsgrupper, som Seniorrådets medlemmer arbejder
med, og som vedrører interne forhold i Hørsholm Seniorråd.

Økonomiudvalget i Seniorrådet
Hjemmeside og WEB
Publikationer og synlighed:

Andre Arbejdsopgaver

Forretningsorden
Valgudvalg
Velfærdsteknologi
Hospice

Hørsholm Seniorråd
Selmersvej 13, 2970 Hørsholm

horsholmseniorraad@gmail.com